hhhh.dk

  • Increase font size
  • Default font size
  • Decrease font size

Der sker sgu’ for lidt!

E-mail Print PDF

Det er ikke mange skriftlige guldkorn vore skribenter disker op med. Der var da ellers et par gode ture i denne uge der kunne skrives om.

Først mandagsturen hvor Bollerup for alvor var i hopla. Der var snak i gruppen om, hvorvidt han havde fået ny medicin, eller nye pigsko. Det var i hvert fald et hæsblæsende tempo han lagde for dagen, flankeret af en af de andre nyudnævnte officerer, Hr. Eggert Carstens. Også en pludrende Københavner fulgte godt med. Først slæbte de os ned på stranden, et lille stykke langs vandet og så gennem skoven af de værste og stejleste bakker, jeg kan ikke genkalde mig ruten, jeg var simpelthen for træt til at vide hvor jeg befandt mig. Det blev til 17 væmmelige kilometer...tak Lars for et sæt ømme ben.

Bollerup valgte så også selv at holde fri onsdag, og jeg må erkende at mandagsturen stadig sad i benene. Borhøft der er kommet et ”bette nøk” ind i halvtresserene, havde dog lovet øl, så jeg følte mig nødsaget til at dukke op. Tak for Sloth’en.

Dupont og Dupont (Jakob og Peter), et par godt løbene tvillinger der var med Gruppe Jensen i Hamburg, mødte også op til deres første træning med hundene.

Kurt Valdemar var som vanligt i fantastisk humør, og spredte straks glæde omkring sig (hvem har dog lokket ham ned fra ”Muppet-balkonen”). Han tog straks føringen, og blev først sur, efter cirka en kilometer hvor vi valgte at passere ham da han pludselig ville gå op ad bakken på vej forbi vædeløbsbanen. Herefter tog han overhunden med sig og de løb egne veje.

Men så skete det igen, endnu engang var det een af de nyudnævnte officerer der trådte i karakter, Hashholt valgte som Bollerup om mandagen at gå nye veje, igen med Hr. Eggert Carstens ved sin side. Jeg ved knage-mig ikke hvad det er der sker, men jeg syntes der har været markant mere fart over knægtene efter de er trådt ind i den nye hundetrænerstab. Det skal da også lige nævnes at Lille-Skat var overordentlig godt løbende, pr’en i Odder gjorde at han ikke var til at skyde i gennem, det tegner godt for KBH. Om det var til ære for tvillingerne ved jeg ikke, men igen et hæsblæsende tempo på de små stejle stier gennem skoven. Jeg nåede lige at se at vi passerede fugletårnet på et tidspunkt, ellers var jeg først mig selv igen på vej hjemad.

Feltet var nu blevet så træt, eller havde måske valgt at tage den med ro, det lykkedes i hvert fald mig at komme forbi Borhøft’s albuer og Lade-Anders; jeg kom sgu først til Ørnereden. Herefter ville nogle af drengene hjemad langs stranden. Tvillingerne sagde tak for turen og løb selv hjemad. Valdefarfar, Post-Kurt, Lille-Skat og undertegnede valgte i stedet de hyggelige ”Holmark”-bakker og Horsevad inden vi joggede hjemad.

Den eneste fra den nye trænerstab der endnu ikke har molesteret os er Mestergaard der har været udstationeret i København, onsdag skulle han så følge med i en eller anden total uinteressant sportsgren (gad vide om der stadig ligger løse brosten ved hallen?).

Han har dog proklameret at: ”...lørdag tager jeg alle spurterne!...”. Han må kende Lade-Ander’s og Underlægen’s vagtplaner bedre end jeg gør, men spændende bliver det.

Vi ses

Der Schreibende Teufel