hhhh.dk

  • Increase font size
  • Default font size
  • Decrease font size

Kære Peter

E-mail Print PDF

Først og fremmest tak, fordi du vil bruge mig som din personlige spindoktor og vejleder. Jeg glæder mig til at være med til at ”brande” dig i løbegruppen og lover, at vores samarbejde forbliver en hemmelighed mellem os to.

Så som aftalt sender jeg dig nu nogle stikord, tre gode råd og ideer til et referat fra vores løbeture. Jeg kan jo forstå, at du er ret utilfreds med, at der ikke er skrevet referat fra løbeturene i påskeugen, hvor du jo i den grad har være dominerende. Sørgeligt, men også rart, at du nu endelig er ved at indse, at hvis man skal nævnes i et hundereferat, skal man altså selv skrive det. Man behøver ikke at løbe godt. Ja, man behøver i teorien slet ikke at have været til stede. Men man skal være først ved tastaturet.

Og du er jo i fantastisk form for tiden, Peter. Det lover godt for din maratonpræstation i Hamburg om nogle uger. I går, onsdag, dominerede du helt turen, hvor Anders Lade, Bollerup, Niels Krifa, Eggert, Michael Vestergaard, Per Helbo, BC, Jan W, undertegnede og resten af flokken reelt var statister i dit one dog show. Det er, som om du har indset, at i Marselisborg Skovene er taxa-frekvensen så lav, at man bliver nødt til at løbe hele vejen hjem selv.

Mit første råd er, at du kan begynde med at underskrive dit referat med et nyt navn. Peter Brun er jo det korrekte. Men prøv at se effekten af Skatte-Poul, Saunachefen Henning, Underlægen etc. Der er altså noget medbetydning og power i de navne. Kunne du ikke underskrive dig Den Flyvende Isse? Det henviser jo både til din superform og til din frisure, sådan lidt indianeragtigt.

Tænk lige på bemærkningerne bagest i hundeflokken, når vi to og Anders Lade endnu engang ligger forrest på en lørdagsløbetur: ”Nå, nu stikker de flyvende isser af igen!”

Og hvis det så viser sig, at vi har en dårlig løbedag, ja, så er vi jo forberedte på, at det vil udløse kommentarer som: ”Nå, det var heldigvis bare narre-isser i dag...”

Så benyt lejligheden til at udskifte kælenavnet Taxa-Peter.

Vejen til personlig succes går gennem underkastelse og en grad af masochisme. Jeg ved ikke, hvordan du har det med den slags? Men da du jo har været en trofast og værdsat del af gruppen i lang tid, tror jeg, at du også godt kan lide smerte, og at du kan bide den i dig. Så mit andet råd handler om at dyrke den side af din personlighed.

Måske lagde du mærke til en enkelt episode på onsdagens løbetur, hvor jeg, i al beskedenhed, viste min masochistiske tilbøjelighed frem foran de 20 medløbere?

Jeg lå en smule forrest i gruppen og befandt mig i en valgsituation. Skulle jeg tage stien til højre? Stien til venstre? Eller skulle jeg løbe ligeud – og dermed dunke min krop ind i det egetræ, der spærrede vejen? Eller skulle jeg stoppe op og vente på, at førergruppen nåede frem? Hurtigt tog jeg en beslutning om at dreje mine 83 kilo mod venstre. Den beslutning fik konsekvenser. Fatale. Straks.

Oh, hvilken rædselsvækkende fryd rislede ikke ned ad min svedige rygrad, da jeg prompte og jeg skriver prompte, for reaktionen kom inden for et-to sekunder, blev tilbagekaldt af en glammende hundestemme. Jeg ved ikke helt, hvem den tilhørte, men nåede i farten at notere mig, at den var cirka årgang 1957, dialekten nordårhusiansk, ejerens personlige rekord på stafetruten må være omkring 37 minutter, hans forbilleder er utvivlsomt Franz Beckenbauer og Lars von Trier, og blandt hans særlige kendetegn må nævnes ufattelig udholdenhed og en vis forkærlighed for punktmassage af egen venstre baldemuskel.

”For helvede, Søren, vi skal til højre. Er du ude på at tage livet af mig!”

I det øjeblik, stemmen lød, følte jeg mig lykkelig og på min rette plads i livet, i skoven og i hundeflokken. Derfor vendte jeg mig også blot storsmilende om og prustede: ”Selvfølgelig, undskyld,” inden jeg drejede til højre og genfandt min plads bagest i flokken.

Prøv det Peter. Nyd smerten. Sæt dig selv i situationer, hvor du ved, at ydmygelsen er uundgåelig. Tal Roma midt imod!

En tredje og sidste ting, du her i begyndelsen kan gøre for at føre dig frem i gruppen, er nok at stille lidt flere spørgsmål til de ældste, selv om du på forhånd kender svarene. Det er altså en god måde at komme i kontalt med folk på.

Lad mig give et eksempel. Vi aftalte jo, at jeg skulle have seks kolde weissbier for mine råd til dig her, så måske skal du bruge den anledning og spørge nogle af ølkenderne, Helbo, BC eller Henning, om hvilken type weissbier du skal vælge?  Du skal selvfølgelig ikke nævne vores samarbejde, men kan blot sige, at du føler trang til at give en god ven nogle øl, fordi han helt uegennyttigt er ved at hjælpe dig videre frem i din karriere, og derfor har du lyst tl at give ham en erkendtlighed, men du ved ikke så meget om netop tyske øl, men har hørt, at andre har stor kendskab til denne specialitet. ”Hvilke mærker har du drukket flest af?” ”Hvor køber man dem til den bedste pris?” ”Er der en sammenhæng mellem weissbier og løbestil?” Etc. Listen er uendelig over spørgsmål, der garanteret vil afføde lange svar.

Så altså, Peter, prøv min tre råd: Skift navn, elsk smerten og spørg.

Hvis de ikke virker inden for de nærmeste måneder, forsøger vi noget andet. Det skal nok lykkes. Du har jo alle de personlige ingredienser til at blive en topløber, du skal bare lære at lægge sandheden frem på en lidt anden måde.

Venlig hilsen

Din coach, Søren

Last Updated on Thursday, 01 April 2010 16:20