hhhh.dk

  • Increase font size
  • Default font size
  • Decrease font size

Assendrup turen

E-mail Print PDF

På en lørdag i høj solskin mødtes en 10-12 hunde hos Hans kl. 13 til Ditlevsens årlige specialdesignede Assendruptur. Efter at have ventet lidt på Kristian løb vi op til Oddervej hvor vi tog rutebilen til Assendrup. Her ventede Vestergård med en cykel til Hans, så han trods ondthed i ryg og andre steder kunne være inkluderet og deltage. Ditlevsens tur viste sig hurtigt at være mere off-track end tidligere, så der var mange marker, bække, sumpe, hegn og andet der skulle passeres og inden vi kunne nå frem til nogen offentlig vej, måtte vi også lige lave noget trespassing igennem det lokale gods ved Norsminde. Ditlevsen forsøgte at give udtryk for at han havde styr over det, men hans megen snakken med sig selv, antydede en vis nervøsitet. Ved Ejstrup Camping mødte vi Michael og var endelig på et asfalteret løbeunderlag. Det holdt kun et par hundrede meter. Så kommanderede Ditlevsen, at vi skulle løbe langs stranden. Inden da lagde vi lige et visit rundt om Overballe, som ikke var hjemme. Vi efterlod en HHHH signatur i hans fine grus foran huset. Resten af vejen løb vi lidt på mountainbike ruten, men ellers på de gode gamle velafprøvede stier omkring Moesgaard. Helbo viste tænder et par gange og Vestergård var da også lige oppe og vise, at han er den hurtigste. Helbo skulle kuldebade, mens vi andre løb hjem til Hans i supervillaen. Et værdigt kommende Hundehus. Her havde Frau Lotte lavet dejlig Chillie con carne med kolde øl og Hans havde fået en ny mexicansk gartner som finklippede hans nye formidable have. Gartneren havde en vis lighed med en tidligere hundestorløber, som jo desværre blev busted for plantedope. Gartneren forsøgte energisk at overbevise hundene om, at lægerne efter mange prøver havde påvist, at han helt naturligt tråde 350 watt på cyklen. Så en stor dag for hundene i et formidabelt vejr med en flot arrangeret tur og en pragtfuld afslutning i Hans B´s domicil med dejlig mad og øl. 

kh ec.

hans4

Last Updated on Thursday, 23 April 2015 18:04