hhhh.dk

  • Increase font size
  • Default font size
  • Decrease font size

Arntoft – Assedrup retur

E-mail Print PDF

Så var det igen den tid på året, hvor hundene dog til Assedrup. Dette år var ikke en undtagelse - og dog! I år var vi nemlig samtidigt indbudt til 60 års fødselsdag hos Jørgen i Tranbjerg, så herfra startede turen lørdag kl. 13. I stort tal var hundene kommet fra nær og frem -fra Hyrdevænget,  fra Nordbyen og helt fra Nordsjælland.

Faktisk var fremmødet så stort at turguiden måtte udtænke diverse søforklaringer og manipulationer med klippekort til hvis der kom kontrol på toget. Men alt gik efter planen, toget standsede overraskende nok ved Assedrup station, og der blev tisset af i god ro og orden.

Allerede fra start lagede Jens og Poul sig friskt i front godt sekunderet af Knud.  Herefter fulgte en stor mellemgruppe bl.a. med en traditionen tro halvskadet Eggert samt med Kim, Johnny og Kristian i ubesværet jogge tempo og endelig deres udsendte m.fl. halsende for at hænge på. Feltet blev lukket af Wadsholt og Peter Brun.

Efter Vilhelmsborg lagde vi vejen forbi Casa Jens, hvor der var optankning fra haveslange. Herefter deltes feltet. Helbo førte med stor autoritet den korte tur gennem diverse lukkede parcelhusområder med adgang forbudt og sikkert frem til den solbeskinnede plæne hos Jørgen og Connie. Jens ledte en lidt længere tur rundt om Hørret.  Herefter var der mulighed for bad bl.a. under den kolde bruser i haven inden BC og Ditlefsen på hundenes vegne overrakte gaverne, der bestod af gavekort til diverse udstyr samt øl fra et meget lokalt bryggeri. Her var det ved en fusion mellem geologi, teoretisk kemi og et sort fluidum lykkedes brygmestrene i dagens anledning at frembringe en Arntoft Ale: god og stærk med en mørk krop

Så serverede Jørgen pizza og små flasker han vist nok havde fået af en apoteker. Begge dele forsvandt som duk for solen, mens vi hyggede os terrassen.  Efter en kort havevandring hos BC fortsatte gildet med kaffe og guf på terrassen hos Jørgen.  Se det var en rigtig hyggelig eftermiddag, der hos mangen en hund sikkert vil gøre tanken om snart at blive 60 mindre truende.  CD.



Last Updated on Thursday, 22 May 2014 17:45