hhhh.dk

  • Increase font size
  • Default font size
  • Decrease font size

Saksild bageri/Rude Strand/Norsminde/Ajstrup Strand/ Moesgaard strand/Marselishallen.

E-mail Print PDF

Distance: 22,4 km.

Der kommer altid en sporvogn… Sådan lyder sangen fra den gamle danske folkekomedie ”Ved Kongelunden”. Dette viste sig ikke at være tilfældet i forhold til Århus 1900 fælles løbetur denne lørdag. Team Puls stod bag det gode initiativ med en køretur i bus ud og en løbetur hjem mod Marselishallen – det samme kendte koncept som ved Skanderborg turen. Transporten bestod af en bus fra Jørns busser, men fremmødet af løbere var vel tæt på 100. Der var trængsel i bussen, og man kom virkelig hinanden ved.

Alle tog det med godt humør, og det viste jo med al tydelighed, at der var opbakning til Pulsholdets initiativ til denne alternative løbetur.

En flok på vel ca. 20 løbere valgte den lange tur fra Saksild Bageri retur mod Marselishallen. Løbeforholdene var på trods af det lovede isslag noget nær perfekte. Vinden kom fra Sydvest, hvilket betød henholdsvis ryg- og sidevind hele vejen – perfekt :-)

Løberne begyndte langsomt turen, men ret hurtigt tog hundekoblet teten med først Peter B. og Per Helbo samt Lars Valdemar i front. Senere viste Astrid og undertegnede sig som svinger af taktstokken for løbefeltet. Udover HHHH-løbere talte feltet bl.a. 2 X Kenneth henholdsvis Becker og Madsen samt en anden Poul og et par andre. Fra vores egen andedam deltog udover de nævnte bl.a. Søren ”Supermand” Boy, Anders (glade og aldrig) Lade, rejsedirektøren og forsvarende Hylkemester M. Vestergaard. Lille (men meget hurtige) Per. Der er sikkert andre gode løbere, som jeg i skrivende stund har glemt, men jeg tror alle kom hjem med en følelse af, at de kunne være deres egen indsats bekendt, og formkurven generelt var på vej opad på trods af en lang og hård vinter, som bare ingen ende vil tage.

Efter Astrid og Deres udsendte havde ført endnu et par kilometer kunne Søren Supermand ikke holde sig tilbage længere. Han trak flere blandt andet Anders, Michael og Kenneth M. med frem, og tempoet blev sat i vejret. Tempoet blev dog heldigvis ikke hævet så meget, at feltet blev sprængt i stumper og stykker, som det ellers er set på tidligere lange ture med sultne hunde (ikke et ord om Søsterhøj her!!)

Stemningen i gruppen var rigtig god, og alt var ved det gamle. Vittighederne var vandede og både sagt og hørt før, men det gav den gode gamle tryghedsfølelse, som bare ikke kan købes for penge. Per Hellboy bankede sædvanen tro til samtlige forbipasserende vejskilte – og der er nogle stykker på sådan en tur!!

Efter nogle kilometer på landevejen ramte feltet nu de velkendte skovstier, og tempoet fik nok en tak opad.

Spurten mod Moesgaard Strand blev med stor overbevisning vundet af Søren, som vel er i noget nær sit livs form. Videre gik det først mod Ørnereden og senere imod Hotel Marselis. Søren Boy trak nok engang feltet langt ud, og løberne kom nu i en lang række. Deres udsendte måtte slippe det forreste felt, som bestod af Søren Boy, Anders, Per Dørup, Michael og 2 X Kenneth.

Flokken nåede trætte, men glade og tilfredse retur til Marselishallen. Pulsholdet havde sørget for frugt og kakaomælk, og HHHH havde ved ”fødselsdagsbarnet” BC sørget for velvoksne øl til alle. Hver gruppe sine ritualer – men alt gik denne dag op i en højere enhed – skønt :-)

Der var god trængsel i saunaen, og BC fik en sang til hans store tilfredshed, og humøret var nu helt i top. Deres udsendte fik rost Stofa Sten få det gode initiativ fra Pulsholdet, som vi er mange, der håber, vil gentage sig i nærmeste fremtid. Det tror jeg også det er en idé Jørgen Christoffersen vil arbejde for – nok med en lidt mere formaliseret tilmelding. Jørgen oplyste i øvrigt i bussen, at man p.t. arbejdede på, at tilmelding til tilskudsløb kan ske via 1900’ hjemmeside.

Vi ses i nærmeste fremtid – og behøver man at sige det – træningen bliver i den kommende tid nok engang hård og nådesløs i skovene omkring Århus.

Onsdag har Deres udsendte i øvrigt fødselsdag – så der vil være lidt til væskebalancen efter en veloverstået træning. Vel mødt :-)

Poul H/lille Skat

Last Updated on Sunday, 27 February 2011 20:16