hhhh.dk

  • Increase font size
  • Default font size
  • Decrease font size

Fuckin’ Rock’n Roll !!

E-mail Print PDF

alt

En personlig hyldest til en kæmpe der fylder 50 år d.31.januar…..

Kan man have haft en barndom i Horsens og tro, at ”den gule fare” var et udtryk for halvfjerdserangsten for en kinesisk invasion ? Kan man bo i den by uden at elske 3-stjernet salami ? Eller ikke være fan af byens musikstolthed Pretty Maids ?  Åbenbart.


Den første aften jeg var til træning i Aarhus 1900 var en januaraften i 1992. Efter at have spillet fodbold og løbet alene, siden jeg var 5 år, var jeg nu besluttet på at prøve at løbe i en løbeklub. Prøv Aarhus 1900, sagde min gode kollega Thorgren Holmark. Der løber min unge søn. Jeg mødte derfor op til fællestræning kl.18:00 en onsdag aften. Her var der fælles opvarmning og derefter (skulle det vise sig) den eneste vintertur på repertoiret, Søsterhøj. (Tøsedrengene eller de småskadede drejede fra ved Skåde kirke). Jeg lagde ud med midten af feltet for ligesom at falde ind i anonymiteten blandt de vel omkring 60 løbere. Men knap var vi nået hen forbi Friheden, før en stor løber kom ned på siden af mig og sagde: ”Du er da ny”. Og så gik snakken ellers.


Jeg fik meget hurtigt indblik i hvordan det hele kørte og hvem der var hvem i denne løbers slæng. Torben Lander, Steffen Bornhøft, Niels Holmark, Ole Loumann, Beton-Ib, Jørn Krarup, Helle Brogreen og alle de andre. Tilbage ad Grumstolsvej snakkede kæmpen stadig mens jeg lappede alle informationer grådigt i mig. ”Hej Steffen” råbte kæmpen nu. ”Mangler du ikke en løber til Motionscup’en på søndag?” Og det gjorde Steffen. På den måde kom jeg ind i gruppen omkring Henning, som kæmpen hed, allerede på min første løbetur. Siden har jeg set Henning byde talrige nye sjæle velkommen på nøjagtigt samme måde. Og alle har set ud til, at kunne lide denne varme velkomst.

I 1994 begyndte gruppen omkring Henning for alvor at tage form. Et manifest så dagens lys  for at have et alternativ til den officielle motionstræning. Træningstiderne blev ændret og ruterne varierede hele tiden. Senere kom udtrykket Hennings Hårde Hunde til. Udtalt for første gang af en kvindelig motionsløber. Henning var lederen, der fik samling på tropperne og førte an på turene. Gerne med Jørn på sin højre side. Senere kom der hjemmeside, spillefilm og løbetøj med HHHH.tryk til. Og i dag er Hennings Hårde Hunde en naturlig del af min hverdag.

I 1995 kom jeg ind i Hennings organisationsgruppe, der arrangerede 1900 10x10. Iført rød kedeldragt og grønne gummistøvler ledede Henning slagets gang i omkring 20 år. Alle i klubben viste hvem Store-Henning var. Han var i samme periode med i Siden-Sidst-udvalget og klubbens første webmaster.

1996 var et skelsættende år, med den måske største triumf i Hennings idrætskarriere. I september måned stillede en toptunet sæbekassebil i Aarhus 1900-s farver op til Aarhusmesterskaberne i sæbekassebil. Stedet var Riisskov. Ruten gik med uret på en af de klassiske motionsruter. Bag rattet sad Joan Carstensens og John Viltoft søn. Og som cylindre til motoren havde teamejer Jensen valgt Torben Lander, Jørn, stud.med. Holmark, Jensen selv og undertegnede. Billedet der er vedlagt, illustrerer tidens trend. 1900’s klassiske klubdragt på hr.Jensen, mens Holmark og undertegnede er iført bomuldstrøje med 10x10 stafet-logo. Løbet blev kørt som enkeltstart over cirka 4 km. Vi startede som nummer 5 lige bagved en finermodel af en Nimbus motorcykel, der vel vejede ¼ af vores pragtstykke med stålstativ, sirener og blinklys. Der var endda autoradio til Viltoft junior. Nå, men det korte af det lange er, at vi sejrede stort, bl.a. ved hjælp af en godt løbende Jensen og en formidabelt skubbende Jørn. Triumfen var i hus. Præmien var en tur i Aarhus Stiftstidende, en lædermærkat til bilen og en kasket med dansk spejderkorps logo til hver.

”At træne til maraton kræver mange kilometer og asketisk livsform. Hold dig fra fed mad, øl og anden alkohol” . Dette var mine bedste råd til min daværende chef, Morten Jakobsen, da han i foråret 1996 trænede op til sit første maraton. Dette skulle foregå i Berlin i september samme år. Vi tog med Stoffer i Jørns busser til Jugendhotel Fabrik i Kreutzberg. Sammen med Henning, Jørn og Beton-Ib. Allerede da bussen ramte motorvejen knappede Henning og Jørn den første øl op og Morten kiggede undrende på dem og så mig. Var der ikke noget med nul alkohol?  Alt hvad jeg havde lært Morten smuldrede i disse sekunder. Senere på turen lærte Henning os at drikke weissbier.

Jeg havde forberedt Morten på, at slappe af lørdagen før løbet, men Henning tog os med på sight seeing til fods. Vi gik og vi gik. Fik ømme ben og fødder.  Men Henning skulle vise os det hele. Messehallerne, Racerbanens tribuner, Siegersseule, Brandenburg Tor, KadeWe og meget mere. Manden havde så meget energi og viden, der bare skulle ud denne lørdag….

2000 blev året hvor HHHH lagde sejrsskamlen i Blegind ned. Blegind-løbet (samme høje DAF-klasse som klassikeren i Hylke) blev afviklet for 3.gang på en flad 8 km rute. Der deltog vel omkring 60 løbere. Heraf et par håndfulde HHHH-ere. Starten gik og blandt de 10 forreste var der 9 HHHH-ere. En forvildet Aarhus-Fremad-løber, havde blandet sig. Ved 6 km-mærket, skete der så det, der blev Blegind-løbets endeligt. Henning overhalede Jørgen Arentoft. Og det legendariske bagudvink over venstre skulder var født. Henning holdt sig foran tranbjerg-drengen. Og onde rygter vil vide, at Jørgen dagen efter truede Blegind byråd til aldrig mere at genoptage løbet. Og faktum er, at løbet ikke er blevet afholdt siden. Præmierne var et kapitel for sig. Jeg fik en, skulle det senere vise sig, defekt Kasparov-skakcomputer. B.C. fik 2 kriminalromaner, der ikke var sprættet op mellem siderne. Og Henning fik, på 5. pladsen, et smil så bredt at Tranbjerg Hovedgade snildt kunne være deri. Stedet hvor Henning overhalede Jørgen, er i dag den største turistattraktion på vejen fra Blegind til Hørning. Det findes nemmest, ved kørsel fra Hørning mod Blegind. Der hvor vejen krummer i en smuk højrekurve kort efter en afdrejningsmulighed på højre side. Besøg stedet en varm sommeraften, med en god kølig rosevin og et uldtæppe. Sæt dig ned, alene, og lad tankerne vandre frit. Nyd stilheden.. Det gode menneske har et fyrfadslys med, som han tænder med en venlig tanke rettet mod Jørgen.

I 2001 var jeg lige kommet i mål i Berlin. Dengang var målet ved Gedächtniskirchen. Jeg stod og drak et glas vand, da en meget høj stemme skreg : ”Fuckin´ Rock´n Roll” . Alle i målområdet stoppede op og glemte hvad de havde gang i. I mål løb Henning med hævde arme og hænder formet i V-tegn. 2:55:20 sagde sluttiden. Alle så på manden og måbede. PR. og så ellers fest. Først ved H-skiltet i målområdet, så på Bogota og til sidst i Biergarten hvor Henning lærte selskabet om Feinkel og Berliner-weisse. Og belærte mig om at det korrekte tyske ord for kyllingelår ikke er hänchenlår.

I 2002 i Berlin,satte Henning den PR der står endnu : 02:54:19 og to år efter, også i Berlin, måtte jeg lide den tort at blive slået med 1.sekund af Henning. 02:54:26 løb han. Maraton har altid været Hennings stærkeste distance. Han har i sine løb kunne holde en konstant fart og æde kedsomheden og smerten i sig. Samtidig ejer Henning maratonstriben, der ved løbene markerer ruten for den nøjagtige distance. Stakkels dem, der løber langsommere men foran Henning på den (i Berlin) blå Henning-stribe. Væk eller passe auf bliver der råbt. Og de fleste flytter sig, når de vender sig om og ser den høje mand med det stålsatte udtryk nærme sig.

I 2007 blev det første Beder bystafet afviklet. HHHH stillede med et hold bestående af Henning, Peter V, B.C., Jens og mig selv. Henning viste stor styrke på hans tur og løb os fra en 3.plads op på den 1.plads vi holdt løbet ud. Sejren var hjemme. Hennings seneste. Eneste hold der løb fra os, var et mix.-hold bestående af Jens igen, Karen, Gudjon og Gudjons datter og svigersøn. Hvilket dog ikke kunne ødelægge vores triumf.

Nu bliver kæmpen 50 år. Og selv om der ikke kan løbes så langt på træningsturene i øjeblikket og maraton virker særdeles  fjernt, håber og tror jeg på, at Henning igen bliver i stand til at løbe den klassiske distance, tage med til Berlin og lære mig nye spændende sider af livet fra hans uudtømmelige harddisk. De seneste år er jeg blevet begavet med det spændende ved the Simpsons, Jethro Tull, en god espresso og alternativer til fiskefingre til aftensmad. Tak og tillykke…

Michael

alt 

Last Updated on Sunday, 30 January 2011 14:01