hhhh.dk

  • Increase font size
  • Default font size
  • Decrease font size

WikiLars

E-mail Print PDF

Helt uhørt er det lykkedes reaktionen at komme i besiddelse af følgende dagbogsuddrag fra en løbende overlærer. Da frekvensen af lærere i Hennings Halvhårde Han- og Hunhunde efterhånden er umådelig høj, vælger vi at offentliggøre disse ellers hemmeligholdte dokumenter.

Onsdag den 12. januar 2011

Kære dagbog

Der er ikke mere skiskydning i tv. Ingen triatlonnyheder på nettet. Og det er for sent at tage i Øst for Paradis og se endnu en polsk kortfilm. Derfor må du lægge øre til et referat af min stressede skoledag.

Kom lidt uheldigt fra start i 3. c i dag. Jeg spurgte eleverne, om de havde haft en god weekend? En af drengene gjorde mig opmærksom på, at det faktisk var onsdag, og at de også gik i skole mandag og tirsdag. Dælens, jeg må prøve at huske, at det kun er mig, der har todages arbejdsuge. Nå, heldigvis havde jeg planlagt resten af idrætstimen godt. Jeg tror, eleverne syntes, at det var sjovt først at løbe 16 runder i aulaen, inden jeg bad dem hente deres cykler og satte dem til at køre omgange i skolegården, mens jeg stod med stopuret i hånden og råbte ”Hurtigere, hurtigere” til de bageste og bad dem om at tage armbøjninger, hver gang de blev overhalet. Stor succes. Eleverne var dog ikke helt så glade for, at jeg bad dem lave stående crawløvelser på græsplænen resten af timen. Men vi har altså ikke nogen svømmehal på Skovvangsskolen, og de skal jo lære, hvad rigtig sport går ud på. Jeg mener faktisk, at det står i Undervisningsministeriets bekendtgørelse, at vi skal gøre eleverne til hele og dannede unge mennesker. Jeg prøver.

Næste time var Filmkundskab i 8. b. Helt klart en af mine favoritter som underviser. Her er jeg virkelig på hjemmebane. Jeg viste først eleverne Hundefilmen og dernæst filmen fra min egen jernmand i København. Der var helt stille undervejs. Det tolker jeg, som om de nød, hvad BBC Production havde skabt. Efter filmen talte vi om store filminstruktører, der har været stilskabende inden for det senste århundrede. Det faldt mig helt naturligt at nævne Hitchcock, Trier, Ford, Bier, Bornhøft, Eggert og Bollerup (ja, det er mig :-) i flæng. Underligt nok var der flere elever, der ikke kendte de tre sidstnævnte. Men jeg så, de tog flittige noter. Spændende at se, om censor til eksamen også kender de syv store instruktører?

Efter en tiltrængt frokostpause, hvor jeg spiste et bar bananer og drak en proteindrik, var jeg vikar i 9. a. På forhånd havde jeg ikke forberedt noget undervisning, men da de skulle have psykologi, lavede jeg et improviseret rollespil med dem.

En af eleverne skulle spille en ambitiøs løber og svømmer, der er ude af form. For sjovs skyld kaldte jeg ham Søren. En anden elev, ham kaldte jeg Lars, skulle være en ondsindet træner, som egentlig burde støtte den formløse løber, men som har en skjult dagsorden; han vil selv være bedre end den formløse løber. Derfor gør han alt, hvad han kan for at chikanere løberen, lægge mærkeligt forstørrede billeder ud på hjemmeisden, planlægger løberuter, der favoriserer hans egen løbeteknik, foreslår svømmetræning i livsfarlige grusgraveder etc.. For at gøre undervisningen så realistisk som muligt, bad jeg resten af klassen om at bruge Freuds forsvarsmekanismer til at analysere rollespillet. Det førte til en rigtig god snak om projektion, nedrakning, motivation og psykologi som middel til at opnå egne mål. Eneste anke var, at den elev, der skulle spille den formløse løber, levede sig så meget ind i rollen, at han løb grædende ud af klassen. Jeg lod ham løbe, dels skulle han jo lære, at sådan er livet, dels havde jeg planlagt at løbe senere på dagen, så jeg ville spare mine kræfter.

Dagens sidste time – klokken rundede efterhånden kvart i et, så jeg var ved at være træt – var matematik i 1. klasse. For at skabe lidt liv havde jeg taget min våddragt, svømmebriller og badehætte på. Først stirrede eleverne lidt undrende på mig, da jeg vraltede ind i klassen. Men efterhånden kunne eleverne faktisk også godt se pointen i min udklædning, da jeg bad dem tælle: En svømmedragt, to svømmefødder, tre atleter (fik I den? TRIATLET), fire minutter per kilometer kunne jeg løbe engang, fem gange har jeg slået Søren Boy i en konkurrence... osv. indtil vi kom til ”20 sekunder langsommere og jeg havde tabt til en kvindelig løber i søndagens udgave af Danisco Cup...”

Eleverne var dygtige til at tælle, så jeg gav dem fri lidt før tid og tog i svømmehallen – jeg var jo allerede klædt om. Praktisk sådan at kombinere arbejde med fornøjelse.

Nå, kære dagbog, jeg er ved at være træt, og jeg mangler lige et par kapitler i en bog, en af mine kolleger anbefalede mig, ”Hvad jeg taler om når jeg taler om triathlon og skiskydning”.

Heldigvis er der kun en arbejdsdag tilbage i denne uge. I morgen skal jeg undervise i geografi. Jeg overvejer, om det ikke er på tide, at eleverne i 4. klasse hører lidt mere om store kulturelle begivenheder i de tyske metropoler Berlin og Hamburg. Jeg har en del lysbilleder, som jeg vil vise dem. Meget praktisk skal jeg have den samme klasse til tysk timen efter. Her har jeg tænkt at bede dem om at oversætte tilmeldingsformularen til Triathlon Glücksburg. Jeg er sikker på, at de vil synes, det er sjovt. I de sidste to timer i morgen skal jeg igen undervise i idræt. Jeg har bedt eleverne om at tage løbesko, badebukser og cykler med. Godt nok er det stadig koldt udenfor, men ....

Søren

Last Updated on Sunday, 30 January 2011 14:02